Opstandelse

Forståelsen af Jesu opstandelse har været voldsomt omdiskuteret de sidste 100 år i den teologiske forskning. I den ene ende af spekteret finder vi folk, der forsvarer en fysisk opstandelse. * I den anden ende af spekteret finder vi folk, der blankt afviser en fysisk opstandelse. Blandt den sidste gruppe finder vi også folk, som mener, at Paulus ikke selv troede på en fysisk opstandelse, men på en rent åndelig opstandelse. *

Fysisk eller åndelig?

En måde at forstå Jesu opstandelse er, at det er en åndelig opstandelse uafhængigt af hans fysiske legeme. *
Klassisk har kirkens synspunkt været, at Jesu opstandelse var en fysisk opstandelse. Jeg mener, der er flere ting hos Paulus, der viser, at hans forståelse også var fysisk.

Efterliv og opstandelse

I oldtiden herskede der mange forskellige forståelser af, hvad der skete med et menneske efter døden. N.T. Wright gør opmærksom på, at begrebet opstandelse ikke bare var en måde at tale om livet efter døden. Opstandelse var en overvindelse af døden eller en omvending *

1 Kor 15 – 3 hovedpointer

Ligne Jesus

Når man taler om opstandelse hos Paulus, er 1 Kor 15 umulig at komme uden om. Den første del (v.1-11) handler om Jesu opstandelse. Den næste del handler om, hvilke konsekvenser det ville have, hvis Jesus ikke var opstået (v.12-34). Den tredje del (v.35-57) svarer på, hvordan man opstår, og hvilket slags legeme de opstandne får. Det er den tredje del, der er interessant her. Nøglen til Paulus’ tankegang finder vi i vers 48-49:

“Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og
som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive.
Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede,
skal vi også bære det himmelske menneskes billede.*

Det betyder, at Jesu legeme og vores legeme ligner hinanden i opstandelse. Hvis vi derfor kan beskrive det ene, har vi dermed også beskrevet det andet. *

Frø og plante

I vers 36Henter… introducerer Paulus et billede, som rammer hele afsnittet frem til vers 49Henter… ind. * I vers 37 opstiler Paulus en skarp modsætning mellem “Det, der sås” og “Det, der kommer op”. Det skal holdes op imod den nære sammenhæng i vers 36, hvor “Det der død” ogå er “Det, der får liv”.

 

Begrebsafklaring

Læser vi Paulus igennem, er der flere tekster, der taler om livet efter døden.
Der er tre forskellige tankerækker. Den første er den situation, at Paulus dør.

  • Være sammen med Kristus Fil 1,23Henter…
  • Får et nyt “hus”, der ikke er bygget med hænder. 2 Kor 5,1Henter…

Senere i brevet til Filipperne bruger han en lidt anden sprogbrug. Ved Jesu genkomst sker der noget med legemet. Der sker er en forvandling.

  • Der sker en forvandling af legemet. Fil 3,21Henter…

Den tredje gruppe af tekster, Paulus har, er hvor han direkte bruger begrebet opstandelse. Den mest interessante her er 1 Kor 15. Her opererer Paulus med en rækkefølge:

  1. Kristus opstod som førstegrøden (v.23aHenter…)
  2. Dernæst skal de, der hører ham til, opstå. (v.23bHenter…)
Hero illustration
Cookieindstillinger
Her er tekst