Rom 5,1-11

Fred er et tema Paulus vender tilbage til flere gange i brevet. I 2,10Henter… har Paulus talt om en fremtidig fred. Ligeledes kommer det frem igen i 8,6Henter… ^* I Rom 14,17Henter… defineres Guds rige som “Retfærdighed, fred og glæde i Helligånden.” I 15,33 og 16,20 bekrives Gud som “Fredens Gud”.

I sammenhængen skal freden ses sammen med at Gud skabte forsoning. (5,10Henter…) I GT har fred en bredere betydning end “fravær af krig”. Det har også undertoner af “well-being” og social harmoni. ^*
“Med Gud” betyder her “i relation til Gud”, på samme måde som i 4,2. ^*

Når vi har fred med Gud, gælder to forhold:

• Vi har fået adgang til nåden
• Vi står i nåden

Den grammatiske form af “fået adgang” og “står” peger på en fortidig handling, der har konsekvenser for nutiden. ^*
Adgangen er sket ved Jesus Kristus (jf. v.1b), hvilket gør det oplagt at tænke adgang i royale kategorier: Vi har fået adgang til kongen. ^*
I Rom 3,24Henter… var nåden grunden til, at vi blev retfærdige ved tro. Nu er den det område, vi står i. Paulus bruger ofte begrebet “at stå” til at beskrive den troendes situation. ^*

Håbet er et kendetegn for de troende. I 1 Thessalonikerbrev 4,13 omtaler Paulus de ikke-troende som “de andre, der ikke har noget håb.” I Romerbrevet 4,18 fokuserer Paulus på Abrahams håb.

I 3,23 fremgår det, at mennesket mangler “Guds herlighed”. Heri ligger håbets indhold. I en tysk tradition tolkes “herlighed” her som “oprindelig retfærdighed”. ^* En anden mulighed er at sammenholde herlighed i 3,23 og 1,23 og sige det er reetablering af Guds billede og en ny erfaring hans tilstædeværelse. ^*

I kaptitel 8 vender Paulus tilbage til temaet om herlighed. I 8,17Henter… skal vi herliggøres med Jesus.

Paulus begrunder sikkerheden med at “Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter”.  Der har været en diskussion af, hvorvidt det er Guds kærlighed til os, eller vores kærlighed til Gud der er tale om. Diskussionen fandtes også på reformationstiden, hvor Luther indtog synspuntet, at det var vores kærlighed til Gud, ^*mens Calvin antog det modsatte synspunkt. ^*

Hvorfor går håbet ikke til skamme? Det gør det ikke af to grunde.

• 5.5: Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden
• 5,6: Kristus døde for ugudelige da vi var svage

Udtrykket “ugudelige” er sjældet hos Paulus. Det enestes andet sted i brevet, han bruger det er i 4,5Henter…, hvor Gud gør den ugudelige retfærdig.  “Ugudelig” er ikke det samme som “ateist”. I Paulus samtid er det en, der overtræder rammen for en korrekt relation til en gud. ^*

I vers 8 og 10  formuleres den samme pointe fra en anden vinkel

• “Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.”
• “mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde”

Når vi er retfærdiggjort af tro skal vi “Frelses fra vreden”. Paulus bygger en forskel op mellem nutid og fremtid: ^*

• Vi er nu retfærdiggjort ved hans blod. (Jf. 5,1)
• Vi skal i fremtiden frelses fra vreden.

Udtrykket “Ved hans blod” griber tilbage til Rom 3,25Henter…. Vreden er en reference til dommedag. I 2,8Henter… har han understreget at vreden kommer over dem der gør det onde.

I vers 9-11 bruger Paulus udtrykket “frelses” to gange:

• “ved ham frelses fra vreden.” (v.9Henter…)
• “frelses ved at han lever.” (v.10Henter…)

DO92’s formulering “frelses ved at han lever” er lidt fortolkende. Den græske tekstHenter… er  ordret “frelses ved hans liv”. Det betyder også at  den frie bibel oversætteHenter… med “blive frelst ved hans liv”.