Rom 12,1-3: Lad jer forvandle
Med kapitel 12 begynder den sidste del af brevet. Paulus indleder det med en formaning til “åndelig gudstjeneste” (v. 1). Afslutningen (15,9-13) består af en række citater fra Det Gamle Testamente, der har fokus på, at jøder og hedninger priser, lovsynger og lovpriser Gud. Det sætter rammen for 12,1-15,13: Livet som helhed er en gudstjeneste. *
Ved Guds barmhjertighed
Formaningen tager udgangspunkt i “Guds barmhjertighed”. I afsnittet forinden har Paulus beskrevet frelsen som “at finde barmhjertighed” og understreget, at Guds mål er “at vise alle barmhjertighed” (11,30-32). Den samme sidestilling af frelse og barmhjertighed finder vi i 9,15 ff. På den baggrund sker formaningen. Formaningerne har altså ikke frelsen som mål, men frelsen som forudsætning. Sammenhængen med det foregående fremgår også af det lille ord “så”, som tekstens afsnit indledes med. Det viser, at det følgende skal ses på baggrund af det forudgående.
Levende offer
Vi skal bringe vores legemer som et levende offer. Ordet “bringe” griber tilbage til 6,13, hvor det oversættes lidt anderledes: “Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud”. Det trækker også tråde til 15,9 ff., for vi er kaldet til at lovprise Gud. Vi skal stille os til rådighed for Gud som levende ofre. Paulus vender tilbage til præstetanken i 15,16.
Den troenes liv i sin helhed er påvirket: Sindet forknyes, og legemet bliver til gudstjeneste.
Det modsatte liv
Paulus indleder med en formaning, som trækker lange tråde tilbage i brevet.
Det første sted er kapitel ét. Der beskrev Paulus, hvordan menneskers afgudsdyrkelse førte til et formørket sind, fejlagtige bedømmelser og syndigt brug af ens legeme.
Kapitel 12 tegner det modsatte billede.
I kapitel 1 blev sindet formørket som konsekvens af synden. I kapitel 12 bliver det fornyet. Konsekvensen af det er, at vi kan bedømme, hvad der er Guds vilje. Det står i skarp modsætning til Rom 1,28Henter…, hvor mennesket netop bedømte, at det ikke var noget værd at kende Gud.
Denne fornyelse fører til, at vi bruger vores legemer til åndelig gudstjeneste. Det står også i kontrast til 1,24, hvor mennesket vanærede deres legemer. Det viser, at den tjeneste vi kaldes til i kapitel 12 er diametralt modsat den, der foregik i kapitel 1.
Åndelig Gudstjeneste
Udtrykket “Åndelig gudstjeneste” er en pudsig oversættelse. Det græske ord betyder noget i retning af “fornuftig”, “rationel”. Hvis man ser på andre bibeloversættelser kom den side også frem. *
Hvad er så “rationel” eller “fornuftig” gudstjeneste? Det er en gudstjenste, der svarer til evangeliet.
Tilpas jer ikke denne verden
“Denne verden” er verden i oprør mod Gud. *
Aternativet til at tilpasse sig verden er “forvandling“.
Når denne forvandling sker, er konsekvensen at vi kan skønne hvad der er Guds vilje.
Et fornyet sind
Forvandlingen kommer i stand ved at ”sindet fornyes”. Når det sker, kan vi ”skønne, hvad der er Guds vilje”. Det står i kontrast til de mennesker, der beskrives i kapitel 1.
I 1,28 ”regnede de ikke værd at kende Gud”. ”Regne værd” og ”skønne” dækker over samme ord. Den troende bedømmelse står i kontrast til oprøret i kapitel 1.
3 stikord
Vi skal bedømme, hvad der er Guds vilje. Paulus formulerer det i tre ord: Det gode, det der behager ham og det fuldkomne.
“Det gode” er et nøgleudtryk i kapitel 12. I 12,9 formanes vi til at “holde os til det gode.” I 12,21 skal vi overvinde det onde med det gode, og i 13,4 siger Paulus at vi skal gøde “det gode”, hvis vi vil udgå at frygte myndighederne.
“Det der behager Gud” bruger Paulus både i vers 1 og vers 2. I 14,18 peger han på, at den rette gudsdyrkelse fører til at vi behager Gud.